VisualDRG og DRG-systemet

Denne vejledning indeholder en beskrivelse af VisualDRG og principperne bag DRG-gruppering (Diagnose Relateret Gruppering).

Download vejledning som PDF ved at klikke her

Om VisualDRG.

Formålet med VisualDRG er at give et overblik over de grupperingsregler, der anvendes til DRG-grupperingen. Dette gøres med beslutningstræer over de enkelte egenskaber, der er knyttet til den enkelte DRG-gruppe. Herunder er en kort beskrivelse af DRG-systemet, som er grundlaget for Visual DRG.

DRG-systemet er et redskab til at gruppere patienter i Diagnose Relaterede Grupper. Patienterne grupperes primært efter diagnose, behandling, alder, køn og udskrivningsstatus til en gruppe, som klinisk beskriver gældende behandlingstyper. Til de enkelte grupper kobles sygehusenes faktiske aktiviteter og udgifter. Herved får man et billede af sammenhængen mellem aktivitet og udgift for forskellige behandlingstyper på de danske sygehuse. Disse sammenhænge ligger til grund for beregning af DRG-taksterne.

DRG-systemet

DRG-systemet dækker følgende patientgrupper:

• Stationære (sengeliggende) patienter
• Ambulante patienter
• Gråzonepatienter

Gråzonepatienter dækker over patienter, der både kan behandles ved indlæggelse og ambulant.

Gruppering af ambulante patienter sker efter Det Ambulante Grupperings System (DAGS-systemet). I det følgende vil DRG-systemet blive anvendt som en samlet betegnelse for både DRG- og DAGS-systemet.
DRG-systemet dækker over det somatiske område. Det psykiatriske område er derfor ikke omfattet af DRG-systemet.

DRG-systemet består således af to elementer:

• DRG-gruppering, som indeholder regelsættet til gruppering af patienter i klinisk meningsfulde grupper
• DRG-taksterne, som er beregnet som landsgennemsnitlige omkostninger ved behandling af patienterne på de offentlige danske sygehuse.

Gruppering

DRG-systemet er et redskab til at gruppere patienter efter diagnose, behandling, alder, køn og udskrivningsstatus. Grupperingen sker efter tre grundlæggende principper:

• Grupperne skal være klinisk meningsfulde
• Grupperne skal være ressourcehomogene
• Antallet af grupper må ikke være for stort

Gruppering til DRG/DAGS-grupperne sker oftest på baggrund af oplysninger om diagnoser, eventuelle kirurgiske- og/eller behandlingsprocedurer, køn, alder og udskrivningsmåde. I enkelte tilfælde grupperes på grundlag af oplysninger om respiratorbehandling, general anæstesi og dialyse.

Til hver DRG- eller DAGS-grupper er tilknyttet en række regler, og det er disse regler, som illustreres i Visual DRG. Der er således regler for hvilke aktionsdiagnoser, der kan gruppere til specifikke MDC´er (Major Diagnostic Categories), og under hver MDC er der illustreret hvilke kombinationer af regler, der kan grupperer til de forskellige DRG-grupper. Der er knyttet regler til aktionsdiagnoser, procedurer, bidiagnoser, tillægskoder og komplicerende faktorer, således at man, ved at ved at følge beslutningstræet i Visual DRG, kan se hvilke regler, der skal være opfyldt, for at der kan ske en gruppering til en given DRG- eller DAGS-gruppe.

Da hensigten med Visual DRG er at give brugere af DRG-systemet et overskueligt indblik i grupperingen, er Visual DRG baseret på en forsimplet version af grupperingslogikken. Det betyder, at Visual DRG ikke kan anvendes til gruppering af konkrete patientoplysninger.

I Visual DRG kan du eksempelvis få svar på følgende spørgsmål:

• Hvilke DRG- eller DAGS-grupper grupperer procedurekoden KNFA00 til?
• Hvilke koder grupperer til DRG-gruppen 0509?
• Hvad er taksten for en DRG- eller DAGS-gruppe?

Hvis man i stedet har specifikke oplysninger på en patient, som man ønske ar kende grupperingen og taksten på, kan værktøjet Interaktiv DRG benyttes.

DRG- og DAGS-grupperne er en kode, der består af fire cifre, hvor de to første cifre angiver MDC-gruppen (Major Diagnostic Category). Inden for hver MDC-gruppe er DRG- og DAGS-grupperne så vidt som muligt placeret hierarkisk, således at de tungeste grupper er angivet først. Den tungeste gruppe er i denne sammenhæng lig med den dyreste gruppe.

Takster

DRG- og DAGS-taksterne udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter til behandling i de forskellige DRG- og DAGS-grupper.
Taksterne bliver beregnet ved at koble aktiviteter og omkostninger til de grupperede patienter, hvorved der kan beregnes en gennemsnitlig behandlingsomkostning.
Taksterne dækker derfor som gennemsnit sygehusenes udgifter til en sygehusindlæggelse inden for en given gruppe. For det enkelte sygehus kan omkostningerne ved behandling af en patient være både højere eller lavere end taksten. Dette kan skyldes forskelle i den metode der bliver anvendt til opgørelse af omkostningerne eller dække over forskelle i produktiviteten. For uddybning af takster, se brug af DRG systemet.

DRG-systemets formål og anvendelse

DRG-systemet bliver anvendt til opgørelse af aktivitet og produktionsværdi i sygehusvæsenet. Formålet er at få et faktabaseret grundlag til brug for aktivitetsstyring og finansiering af sygehusvæsenet.
DRG-systemet bliver således anvendt til løbende at benchmarke aktiviteter og omkostninger på landets sygehus til brug for blandt andet løbende produktivitetsopgørelser og til brug for den fremadrettede planlægning på såvel landsplan som på regionalt plan.
DRG-systemet bliver herudover i stigende grad anvendt som grundlag for finansiering af sygehusvæsenet. DRG-systemet benyttes som grundlag såvel for det aktivitetsafhængige statslige tilskud som for den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering. Herudover anvendes DRG-taksterne som grundlag for afregning mellem regionerne for patienter behandlet uden for egen region, samt som grundlag for forhandling af afregning over for de private sygehuse i forbindelse med det frie sygehusvalg.

For mere information se www.drg.dk